Menneskets Afstamning

Menneskets Afstamning og Parringsvalget [Descent of Man and Selection in Relation to Sex] blev ligesom Om Arternes Oprindelse oversat af botanikeren og forfatteren Jens Peter Jacobsen  og blev udgivet som 13 hæfter under titlen Menneskets Oprindelse og Parringsvalget fra oktober 1874 til november 1875. Værket blev derefter udgivet samlet under den mere korrekte titel Menneskets Afstamning og Parringsvalget.

I 1909 blev værket genudgivet i anledning af hundredeåret for Charles Darwins fødsel under redaktion af den unge botanikstuderende Frits Heide. I 2009 blev Menneskets Afstamning igen sendt på markedet. Denne gang havde Lotte Langer moderniseret Jacobsens oprindelige ovesættelse.  

Menneskets Afstamning og Parringsvalget blev oversat af J.P. Jacobsen fra den engelske førsteudgave fra februar 1871. Fra 1871 til 1873 skrev Jacobsen en række artikler i det radikale tidsskrift Nyt dansk Maanedsskrift omhandlende Darwins bøger og teorier. Blandt disse kunne man blandt andet finde titlerne "Menneskeslægtens Oprindelse" og "Parringsvalget". Mens han skrev disse artikler, tilbød Jacobsen det danske forlag Gyldendal at oversætte Origin of Species (på dansk i 1871-1872) og Descent of Man til dansk. Modsat Om Arternes Oprindelse indeholder den danske oversættelse af Menneskets Afstamning samme illustrationer som den engelske udgave.

J. P. Jacobsen har ikke kommenteret på oversættelsen af Descent of Man, hverken i forordet eller andetsteds. Hans breve til forlæggeren F.V. Hegel afslører dog, at arbejdet med oversættelsen var hårdt for Jacobsen, der flere gange måtte bede om udsættelse og anmode om forskud på honoratet, der var på 30 kr. pr. ark (16 sider). Jacobsen var svækket af tuberkulose, og samtidig med oversættelsesarbejdet skrev han på romanen Marie Grubbe, der i 1876 gjorde ham berømt som skønlitterær forfatter. Menneskets Afstamning var således Jacobsens sidste naturvidenskabelige arbejde, inden han slog sig op som digter og romanforfatter. Hans ven Edvard Brandes, der var bror til den berømte litteraturkritiker Georg Brandes, bifaldt Jacobsens fravalg af videnskaben, da han mente, at Jacobsen skulle satse alt på en kunstnerisk karriere. Det var ikke svært at overtale Jakobsen til dette. Han afslørede allerede i juli 1873, da han var begyndt på at oversætte den hele 900 sider lange Descent of Man, at han var ”nærved at blive dårlig af at oversætte Darwin.”  

Menneskets Afstamning blev trykt i 1.250 eksemplarer og kostede 10 kr., hvilket svarede til knap en ugeløn for en ufaglært arbejder. Dette var en høj pris, og derfor var det langt fra alle danskere, der havde råd til et eksemplar af værket. I 1909 blev den udgivet i en jubilæumsudgave sammen med Om Arternes Oprindelse og Charles Darwins Selvbiografi udgivet af hans Søn Francis Darwin, der var blevet oversat af Frits Heide. Prisen på den samlede udgivelse, der udkom i 20 hæfter, var 10,25 kr. Dette var en konkurrencedygtig pris, som også dele af arbejderklassen havde råd til at betale.

Den 24. oktober 1874 bragte avisen Berlingske Tidende en anmeldelse af de første hæfter af Menneskets Oprindelse. Denne anmeldelse var ikke blot en hyldest til darwinisme som sådan, men også en lovprisning af skiftet i naturvidenskaben fra ren spekulation og rationalisering om menneskets natur og menneskets plads i naturen til et samspil mellem empirien og fornuften. Dette samspil skulle udgøre fundamentet for enhver viden om naturen og mennesket. Den anonyme anmelder argumenterede for, at en ren a priori viden, såvel som en ren empirisk viden ikke kan give et fuldstændigt billede af naturen. Darwin får anerkendelse for at kombinere disse to elementer i sin videnskab. 

Det stod klart på dette tidspunkt, at Darwin ikke var den første til at fremsætte en evolutionsteori, men anmelderen hyldede Darwin for at være den første til at drage konklusioner om mennesket ud fra sin teori og derefter samle dette i en systematisk tanke eller idé om evolution generelt. Ifølge anmelderen kan vi takke Darwin og ingen andre end Darwin for dette. Anmelderen skrev, at der ikke var nogen tvivl om, at Darwins teorier ville vække kraftig modstand, men de fleste modstandere ville ikke være værdige, fordi de ville føre en uærlig og lyssky kamp.

I realiteten havde mange af Darwins kolleger og venner, såsom Francis Galton, Thomas Henry Huxley og John Lubbock, dog allerede i 1860’erne skrevet bøger om menneskets plads i naturen baseret på Darwins udviklingslære. I Menneskets Afstamning refererer Darwin da også til disse studier, men bringer videnskaben om menneskets afstamning og dets dyriske fortid et stort skridt videre med sin dristige hypotese om menneskets udvikling gennem naturlig og seksuel udvælgelse fra primitive dyr over abeligende forfædre til nutidens civiliserede racer.  

Lars Brøndum, Marie Larsen og Hans Henrik Hjermitslev