IntroduktionDebatMyterOversættelseArkivetUndervisningForskningevolution.dk

Darwins breve

Darwin skrev og modtog over 15.000 breve gennem hele sit liv. Hans korrespondence er en fantastisk indgang til at følge og forstå en af historiens største naturhistorikere og et rigt, spændende og meget komplekst menneske.

Darwin var en stor tænker, en omhyggelig videnskabsmand, meget vidende, læste utrolig bredt, et moralsk menneske, der afskyede grusomhed overfor dyr og mennesker, var stærkt imod slaveri, et rigtigt familiemenneske, åben, ærlig og kærlig overfor sine nærmeste, humoristisk og varmhjertet. Alt dette kan du få et indtryk af ved selv at gå på opdagelse i hans spændende breve. 

Darwins korrespondence

Udvalgte breve

Søg efter emner og personer 

[Lærervejledning]

Alt er ikke udgivet endnu, men en stor del af korrespondencen findes allerede online gennem The Darwin Correspondence Project på University of Cambridge.

Teaterstykke
Darwinarkivet arbejder sammen med Darwin Correspondence Project og har bl.a. oversat teaterstykket Re:design, der bygger på Darwins gribende brevveksling med den amerikanske botaniker Asa Gray. Den danske oversættelse er lavet af Nanna Kaalund. Teatergrupper og andre teaterinteresserede er velkomne til at henvende sig.