IntroduktionDebatMyterOversættelseArkivetUndervisningForskningevolution.dk

Morten Oxenbøll Pontoppidan (1851-1931)

Grundtvigiansk teolog og højskolelærer, kandidat i teologi 1873, højskoleforstander i Jørlunde og København 1880-1893, præst 1894-1921.

Som en af de toneangivende ny-grundtvigianerne hørte Morten Pontoppidan, såvel politisk som teologisk, til på den yderste venstrefløj i den grundtvigianske bevægelse. I 1880erne og 1890erne skrev han positivt om naturalisme, moderne litteratur, og bibelkritik i hans tidsskrifter Tidens Strøm og Frit Vidnesbyrd. Selvom naturvidenskab og darwinisme ikke var det, han skrev mest om, så forfattede han dog to artikler i Frit Vidnesbyrd, som støttede evolution og argumenterede for at teorien ikke udelukkede, men derimod klargjorde religiøse overbevisninger. Han afsendte endvidere et stærkt pro-darwinistisk signal i 1891 da han hyrede den ateistiske forfatter Jeppe Aakjær til at undervise i naturhistorie fra et darwinistisk perspektiv på hans højskole i København. Fra 1890erne tog Pontoppidan gradvist afstand fra grundtvigianismen, og i de første årtier af det 20. århundrede forsvarede han en uafhængig position inden for den lutheranske folkekirke.

Hans Henrik Hjermitslev

Tilbage til oversigten over biorafierne