IntroduktionDebatMyterOversættelseArkivetUndervisningForskningevolution.dk

Harald Høffding (1843-1931)

Professor i filosofi 1883-1915, kandidat i teologi 1865, Dr. Phil. 1870, skolelærer 1865-1860, lektor 1880-1882, forstander for universitetet 1902-1903.

Høffding var i begyndelsen af sin karriere som filosofisk forfatter en tilhænger af de kristne filosoffer, Søren Kierkegaard og Rasmus Nielsen, men mistede gradvist sin kristne tro efter færdiggørelsen af uddannelse i teologi og blev sidenhen agnostiker. I modsætning til radikale figurer som Karl Gjellerup og Georg Brandes forblev han dog positivt stemt overfor religions etiske og poetiske værdi. I 1870erne havde han udviklet en stor interesse for naturvidenskaben, som han anså som værende meget vigtig for filosofien. Han var især interesseret i evolutionsteori. Han oversatte nogle af Herbert Spencers mindre værker til dansk og holdt foredrag om Charles Darwin fra 1870erne. I 1874 blev et af Høffdings foredrag om darwinisme og filosofi udgivet i ugebladet Nær og Fjern, og han skrev Charles Darwin (København: Studentersamfundets Smaaskrifter, 1889) som en introduktion til Darwins liv og levned. Høffding inkluderede også Darwin i A History of Modern Philosophy, vol. II (London: Macmillan & Co., 1908) og skrev et kapitel om evolutionsteoriens indflydelse på filosofien i mindeværket Darwin and Modern Science (Cambridge: Cambridge University Press, 1909) udgivet i juni 1909 i forbindelse med Cambridges jubilæumsfest på hundredårsdagen for Darwins fødsel. Høffding var forsigtig i at distancere sig fra materialistiske, ateistiske og socialpolitiske fortolkninger af darwinismen. Han benægtede direkte, at Darwin og Spencer var materialister, og han støttede op om Darwins modvilje mod at drage radikale politiske konklusioner ud fra sin teori og mod at diskutere livets begyndelse. På den måde ærede Høffding Darwin for at være bevidst om grænserne for videnskabelig baseret viden: Agnosticisme var det samlende princip for Darwins videnskab og Høffdings filosofi. Høffdings videnskabsfilosofi baserede sig på realisme og positivisme, men han undgik ydergående positioner og blev klar over den videnskabelige praksis’ pragmatiske natur og insisterede på, at empiriske undersøgelser havde sine begrænsninger. Høffding definerede sit generelle filosofiske syn som kritisk monisme eller kritisk positivisme. Hans moderate synspunkter gjorde ham til en respekteret intellektuel i de fleste befolkningssegmenter i den kulturelle verden; han blev da også lovprist af både socialister, radikale, liberale, konservative, fritænkere og kristne.

 

Hans Henrik Hjermitslev

Tilbage til oversigten over biografierne