IntroduktionDebatMyterOversættelseArkivetUndervisningForskningevolution.dk

Nicolai Frederik Severin Grundtvig (1783-1872)

Historiker, digter, undervisningsreformator og præst, kandidat i teologi 1803, ordineret i 1811, pastor i kirken ved Vartov Hospital 1839-72.

N.F.S. Grundtvig var det ideologiske ophav til folkehøjskolebevægelsen, som tog fart i 1860erne, og spillede en stor rolle i uddannelsen og oplysningen af landets landlige ungdom. Han introducerede også en særlig dansk udgave af protestantismen, som udviklede sig til den folkekirkelige protestantisme i det tyvende århundrede. På trods af at Grundtvigs forfatterskab spænder over tusinder af tekster og endnu flere tusinder af sider, så behandlede han aldrig direkte Charles Darwins udviklingsteori, som var kendt i Danmark allerede fra 1860erne og et hedt debatemne omkring Grundtvigs død i 1872. Til gengæld kritiserede han – både før og efter 1859 – de naturhistoriske menneskeforestillinger og vedholdte, at mennesket ikke var en abe men i stedet et ”guddommeligt eksperiment af støv og ånd”. Generelt var Grundtvig meget kritisk overfor naturvidenskaben i sin samtid, og det var ikke med i hans pædagogiske Bildung-koncept. Med indflydelse fra tyske oplysningstænkere som Johan Gottfried Herder dannede hans idéer en syntese af idealistisk historiefilosofi, kristendom, nationalisme og liberalisme. Han betragtede historien som en progressiv, teleologisk proces – udfoldelsen af skaberens plan, som indebar, at de nordiske folkeslag var højt agtede som Guds udvalgte. Selv om Grundtvig i sine historiske tekster tolkede skabelsesberetningen bogstaveligt, og derigennem fremstillede et før-kopernikansk verdensbillede, så tog han afstand fra den gængse protestantisme ved at angribe bibeldyrkelse i sine teologiske værker. Ifølge Grundtvigs kirkesyn bestod kristendommens centrale dogmer af de to sakramenter og den apostolske trosbekendelse – bibelen selv spillede kun en sekundær rolle. Grundtvig understregede, at det var Jesus’ og den genopstandne Kristus’ ord, der havde grundlagt den kristne kirke og i øvrigt var ældre end de skrevne ord i bibelen. Denne prioritering – det levende ord højere end det, han kaldte det døde bogstav – var fundamentet for Grundtvigs teologi og havde et stærkt tag i hans tilhængere. Flertydigheden af den bogstavelige fortolkning af biblen i hans historiefilosofi, og hans nedtoning af biblens rolle i teologien, blev afgørende for modtagelsen af darwinisme blandt grundtvigianerne. På den måde spillede Grundtvig en vigtig rolle i darwin-debatterne igennem sine tilhængere.


Hans Henrik Hjermitslev

Tilbage til oversigten over biografierne